Resourcer

Micael Harry

Mellem påske og pinse ved speciallage J. Michael Harry, Aalborg

Både piske og pinse har med Helligånden at gøre. Der hersker åbenbart en vis misforståelse med hensyn til Åndens opgaver i hver enkelt af disse højtider. Påskens budskab er jo ikke lig med pinsens budskab, og netop her synes misforståelse gang på gang at gøre sig gældende og mere til skade og svækkelse for kirkens liv og vækst.

I påsken. Ved korsfæstelsen var det Ånden, der førte Jesus til Golgata - Jesus. "som i kraft af en evig Ånd fremhær sig selv som et lydigt offer for Gud (Heb.9:14). Dette er grundvolden for vor tilgivelse.

Ved opstandelsen var det Gud, der opvakte Jesus fra de døde, og som blev årsag til genfødelsen, og som apostlen Peter forklarer. Gud har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde: Ved genfødelsen bliver man født af Ånden". (Joh.3.8).

Når vi derefter - gennem tro og omvendelse - har taget imod Herrens ord, giver vi anledning for Jesus til at sige: "modtag Helligånden", sådan som hen sagde det til disciplene for pinsen. Den, som således er genfødt, erfarer, at "Ånden selv. vidner med vor ånd, at vi er Guds børn".) modsætning hertil lyder det sådan: "Mere om nogen ikke har Guds Ånd, da hører han ikke Ham til"! Alle troende kristne har Helligånden, hvad enten de forstår dette fuldt ud eller ikke!

Der er mange kristne - måske de allerfleste - der forbinder Åndens komme alene med begivenhederne på pinsedagen i Jerusalem. Man overser Hans virke ved både korset og opstandelsen. På den anden side har jeg hørt gode præster prædike i pinsen uden at nævne Helligånden' Måske fordi man er bange for at skygge for Jesus? - Men det er jo netop Jesus Kristus selv, der står bag pinsens begivenhed!

Peter forklarer pinsedagen således. "Efter at han (Jesus Kristus) nu ved Guds højre hånd er ophøjet og af Faderen har fået Helligånden, som var forjættet os, har han (Kristus) udgydt den, således som i både ser og hører".

Enhver åndsudgydelse beviser, at Kristus er opstanden og er hos Faderen, indtil han kommer igen.

Men hvis vi allerede har fået Helligånden ved genfødelsen, hvorfor så bede om Helligåndens gave, som også kalder Åndens fylde eller Åndsdåben?

Genfødelsen sker her og nu med henblik på de evige liv - medens Åndens fylde primært gives for at kunne vidne om det, som hører Guds rige til. Åndens fylde sker - generelt set - ikke automatisk ved genfødelsen. Når Jesus, som var undfanget ved Helligånden, 30 år efter sin fødsel måtte tage imod Ånden, som kom over ham som en due, og Hive fyldt af den, så har vi her et strålende forbillede, når det drejer sig om vort forhold til Helligånden - både hvad angår genfødelse og Åndens fylde. Hvor der har været en Åndsudgydelse i kirkehistorien, finder vi et klart budskab om Helligåndens mange velsignede opgaver, dette budskab bør også forkyndes i dag.

Tænk blot på John Wesley. England. Hans Nielsen Hauge, Norge. Paavo Ruotsalainen, Finland. A. Fibriger og N. F. S. Grundtvig, Danmark, samt Frank Mangs, Finland-Sverige, og mange andre.