Artikler

Kirken sover

Når ungjordskreationisme bliver en anstødssten

Jeg sad og lyttede lidt til et program på DR2, der hedder de omvendte, om to mennesker, den ene havde forladt Gud, og den anden havde fundet Gud.

Men det jeg bed mærke til ved den der havde forladt Gud, var, at han havde et billede af, at for at være kristen, så må man tro at jorden kun er 7000 år gammel.

Men intet sted i bibelen, er frelse og kristendom betinget af at man tror på at jorden er ung, det er næsten noget Gud lader være op til os at søge ham for, men det må aldrig blive en frelsesgrund, om man har den rette tro eller ikke, hvis man ikke tror som alle andre.

Når man gør en bestemt skabelsestro til det egentlige, så har man fjernet blikket fra Jesus, og det det i virkeligheden drejer dig om, nemlig at Jesus er frelser og forsoner.

Det er ikke vores forståelse af skabelsesberetningen der er frelsesvej, det skulle helst være et produkt af det, omend man kan tage fejl i ens antagelser da vi kun er mennesker, hvad angår tolkning.

Det er Jesus, og ham som korsfæstet, og han lever og kommer igen for at dømme levende og døde det drejer sig om.

Frelsen er gratis af nåde, fri for alle, det er Jesus der er mellemmand imellem Gud og mennesker. Når det der er så fri adgang til jesus, så må intet menneske stille ting op, som bibelen ikke stiller op imellem Jesus og mennesker, for de hindrer den lige vej til frelsen.