Ikke enhver der siger Herre Herre - af Eskild Særkjær

Forord

I de sidste år er der udkommet mange bøger om trosbevægelsen (som også kaldes for herlighedsteologi eller fremgangsteologi). De fleste af disse kommer med en grundig baggrundsinformation, og belyser kritisk trosbevægelsens liv og lære, men mest udfra amerikanske forhold. Derfor er mange af den mening, at trosbevægelsens lære i USA ikke nødvendigvis dækker over danske eller skandinaviske forhold. Jeg vil påvise, at denne sammenhæng er der.

Moses Hansen har med sin bog: 'Herlighedsteologi... frelsende eller forførende', skilt sig ud fra de øvrige. Ud fra ønsket om, at alle kristne må være ét, forsvarer han trosbevægelsens lære og bagateliserer på dette grundlag de mange kristnes vidnesbyrd, som hævder, at trosbevægelsen har en ikke-bibelsk lære. Og dermed er han ikke tilstrækkelig opmærksom på, at enhver lære altid skal bedømmes efter Guds ord (jfr. f.eks Matt. 7:6, 22, 18:17, 1. Tim. 1:20, 3:6, 5:20). Det kan give alvorlige konsekvenser, hvis dette overses. Men da de argumenter, som Moses Hansen fremfører som et forsvar for trosbevægelsen, faktisk deles af rigtig mange, vil jeg gennemgå nogle af dem, samt belyse, hvorfor mange af disse ikke er holdbare.

Mit udgangspunkt for at skrive om trosbevægelsen er, at jeg gennem årene har fulgt trosbevægelsen nøje. Jeg har læst deres bøger, lyttet til deres forkyndelse, talt med dem, været på fælles gademission, etc. Jeg har endda engang været så facineret af deres mange udsagn, at jeg ubevidst lukkede øjnene for den del af læren, som ikke stemte med bibelen. F.eks læren om den positive bekendelses betydning. For: Når Gud altid vil helbrede, så blev konsekvensen derfor, at lidelsen altid var noget ondt, som den enkelte bare skulle tage myndighed over. Og derved blev jeg til noget af en plage for mine omgivelser, fordi jeg påstod, at alle deres deres problemer kunne løses ved, at de blot kunne/skulle proklamere deres tro på eksempelvis helbredelse.

Siden da har trosbevægelsen udviklet sig videre, bort fra den sunde lære, og har nu for alvor slået sig ned i Danmark, såvel som i hele Skandinavien. For at påvise det tætte læremæssige fællesskab mellem den skandinaviske og den amerikanske fremgangsteologiske forkyndelse, vil jeg jeg benytte mig af de samme bøger, taler osv., som bliver benyttet indenfor trosbevægelsen her i norden. Jeg vil specielt gå ud fra den fremgangsteologiske menighed og bibelskole 'Livets Ord' i Uppsala, Sverige, pga. stedets store betydning for trosforkyndelsens udbredning i hele Skandinavien. Efter at jeg i flere år har studeret trosbevægelsens lære, må jeg fastslå, at den skandinaviske form bestemt ikke står tilbage for den amerikanske, men har på væsentlige og afgørende punkter den samme ikke-bibelske forkyndelse, som enhver kristen derfor må tage afstand fra.

Denne bog er skrevet af kærlighed til Jesus og til Hans brud, mine medsøskende, at ingen af os må mangle på 'Lammets bryllupsdag'.

Eskild Særkjær, november 1992.