Hvem    Kontakt    Støt    Shop

Ikke enhver der siger Herre Herre - af Eskild Særkjær

Ikke enhver, der siger 'Herre, Herre'..

På grundlag af Jesu undervisning om, at et godt træ bærer gode frugter, så er der mange som tror, at disse frugter er identiske med de synlige manifestationer på Helligåndens frugter og gaver. Men af sammenhængen i Matt. kap. 7 ser vi, at det ikke forholder sig således:

Frugten skal ikke vurderes efter det ydre, men efter 'roden', som også er 'grundvolden og læren'. Derfor sammenligner Jesus 'de dårlige frugter' med den falske lære, som får indpas i menigheden ved, at falske profeter optræder 'i fåreklæder', dvs., med kristne træk og frugter i det ydre, mens de i virkeligheden er 'glubske ulve', fordi de lokker kristne til sig med en falsk lære. Men netop, fordi mange ser på de ydre frugter som et bevis på, at 'her er den ægte kristendom, fordi Gud jo bruger dem', så går det galt. Derfor siger Jesus, at:

"ikke enhver, der siger til Mig: 'Herre, Herre!' skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør Min himmelske Faders vilje. Mange skal sige., på hin dag: 'Herre, Herre! har vi ikke profeteret. ved Dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved Dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved Dit navn?' Og da vil Jeg sige dem rent ud: 'Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra Mig, I, som øver uret" (v. 22-23).

Jeg tror personligt, at dette alvorsord også henviser til nutidens såkaldte trosbevægelse. Vi skal derfor se på, hvad denne tekst har at sige til os i dag:

a) De profeterer, uddriver onde ånder og helbreder syge. Dette er deres kendemærke (for det gøres jo i Jesu navn), og dette vil de også påberåbe sig af på dommens dag. Men dette beviser ikke, at de er frelst.

b) Men Jesus siger, at Han aldrig har kendt dem. For der er noget grundlæggende, som mangler. Den bibelske forkyndelse om forsoningen ved Jesu blod står ikke i centrum. Den bibelske lære om, at den, som elsker Jesus, skal kendes på, at Hans befalinger/lære holdes (*162), er besnærende blevet til, at det ikke er læren, men kærligheden, som er det vigtigste (*163). Derfor er der ingen ros til dem, selvom de har gjort mange rigtige gerninger

c) Derfor siger Jesus til dem som summen af deres gerning: 'Vig bort fra Mig, I, som øver uret'. Dvs., det er muligt at tro, at man har arbejdet for Gud, og så alligevel blive bedraget 100%.

For at ingen af os idag må blive bedraget på samme måde, så er det, at Jesus igen og igen indtrængende påminder os om at holde fast ved Ham og Hans dyrebare blod, samt, at vi fastholder den sunde lære, så ingen af os må mangle på Lammets bryllupsdag. Jeg ønsker derfor af kærlighed til Guds sande menighed, at den som Kristi brud må blive bevaret som 'hellig og dadelfri' indfor Ham, så vi må tage os i agt for trosbevægelsens falske lære, som vinder indpas så mange steder under dække af at være kristendom. Og jeg ønsker af hele mit hjerte, at de bibelske advarsler må nå dem, som idag på forskellig måde er betaget eller vildledt af trosbevægelsen. Derfor vil jeg slutte med følgende formaning fra Paulus:

"Jeg formaner dig indtrængende for Guds åsyn og for Kristus Jesus..: Prædik ordet, træd frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, overbevis, tugt, forman med al langmodighed og belæring. Thi der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære.." (2. Tim. 4:1-3).

Update af websites

Auning for Jesus.dk - evangelisk

Auning Husmenighed.dk - fællesskab

Biblos.dk
Andagter - januar
Andagter - Februar

Creationdays.dk - artikler

Danmark for Jesus.dk - andagt
En lille skatkiste af Wilhelm Beck

De gamle stier.dk - andagter
Lov og nåde af John Bunyan

Det nye testamente.dk - bibel nt

Gud elsker dig.dk - evangelisk
Nyt design

Historien om Jesus.dk - evangelisk
Under udarbejdelse

Lindberg bibelen.dk - bibel
Fjerde Mosebog

Skabelsesberetningen.dk - artikler
Skabelsen ifølge David 1

Vidnesbyrd om Gud.dk - evangelisk