Ikke enhver der siger Herre Herre - af Eskild Særkjær

Kapitel 4 - ÅNDELIG AUTORITET OVER ALLE OMSTÆNDIGHEDER:

Trosbevægelsens undervisning om den kristnes totale herredømme over alle omstændigheder, betyder, at den kristne ikke skal acceptere nederlag af nogen art. Grunden til, at kristne ikke fuldt ud lever i denne autoritet, er, at der ikke er undervist tilstrækkeligt om den. Trosbevægelsens bibelforståelse bag denne autoritet er:

a: Vi er ved Kristus blevet ført tilbage til paradisiske tilstande, hvor vi ligesom Adam kan/skal leve uden synd og med totalt herredømme.

b: 'Når vi er sat med Kristus i det himmelske', så betyder det, at vi fuldt ud har samme autoritet som Jesus.

c: Jesus var 'kun' et menneske, da Han vandrede på jorden. Derfor er Hans autoritetsudøvelse det perfekte forbillede på, hvordan vi kan bruge den samme autoritet. Når Jesus f.eks kunne gå på vandet, bespise tusinder og helbrede, så er vi fuldt ud i stand til det samme (*31).

Når trosbevægelsen fremkommer med sådanne 'beviser' for, at den kristne har samme magt og autoritet som Jesus, så kan det lyde besnærende. Bibelske begreber som autoritet, tro, bekendelse, bøn osv. benyttes jo, og derfor er der sikkert mange, som ikke skænker de bagvedliggende teologiske forskelle mange tanker. Det spiller nok også en rolle, at mange er så ivrige efter at se de samme ting ske i dag, som i apostlenes tid, at de derfor overser, at læren er falsk. F.eks taler bibelen om, at den kristne har fået myndighed 'over hele fjendens magt' (Luk. 10:19), men det må ikke løsrives fra det, som 'også står skrevet'. Bibelen siger nemlig også, at kristne i alle situationer er totalt afhængig af Jesus (John. 15:3,7). Men denne bibelske balance mangler i trosbevægelsens forkyndelse. Vi vil se på, at det forholder sig således: