Ikke enhver der siger Herre Herre - af Eskild Særkjær
Psykiske problemer.
Trosbevægelsens lære påvirker mennesker til at få psykiske problemer, fordi der føres en konstant undervisning om, at den kristne skal være i en stadig 'åndelig krigsførelse' mod sine egne tanker, følelser og vilje, som bliver gjort identisk med djævelens og dæmonernes tanker, og som derfor oftest lyver. Men hvad sker der så, hvis den kristne alligevel ikke kan holde fast ved sin 'autoritet over djævelen'? Herom skriver Hagin:
"Mange mennesker forsøger at bruge denne autoritet. Men når omstændighederne ikke øjeblikkelig forandres ., begynder de at tale i vantro og bringer sig selv nederlag. De giver (igen) djævelen herredømmet over sig" (*30).
Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvilke problemer, det kan give for den enkeltes identitetsforståelse. Dette vil blive belyst senere.
Hvad er bibelens undervisning om djævelens og dæmoners indflydelse?
Enhver, som læser bibelen, ved selvfølgelig, at mennesket kan være dæmonbesatte. Men hverken Jesus eller Hans disciple uddrev onde ånder eller dæmoner i flæng og slet ikke ud af kristne. I de tilfælde, hvor det drejer sig om udfrielse af dæmoner, har denne selv givet sig klart til kende i form af abnorm opførsel.
Selvfølgelig kan dæmoner have en vis indflydelse hos den kristne. Således er der mange klare advarsler i bibelen mod, at vi lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme. Når bibelen taler om, at vi skal bekæmpe åndsmagterne og de sataniske angreb, så betyder det ikke, at den kristne har dæmoner i sig og derfor behøver udfrielse. Men istedet skal vi ved Helligånden helliggøre os, og ved Ånden 'dræbe' kødets gerninger.
Der er et bibelvers, som trosbevægelsen indimellem trækker frem (2. Tim. 2:7), fordi verset omtaler en 'fejheds ånd'. Men det betyder ikke, at den kristne har en 'fejheds-dæmon' i sig, men peger helt klart på, at vi ved Helligånden skal lade os forvandle, så vi vandrer i det nye liv med 'krafts og kærligheds og besindigheds ånd'.
|
Update af websites
Auning for Jesus.dk - evangelisk
Auning Husmenighed.dk - fællesskab
Biblos.dk
Andagter - januar
Andagter - Februar
Creationdays.dk - artikler
Danmark for Jesus.dk - andagt
En lille skatkiste af Wilhelm Beck
De gamle stier.dk - andagter
Lov og nåde af John Bunyan
Det nye testamente.dk - bibel nt
Gud elsker dig.dk - evangelisk
Nyt design
Historien om Jesus.dk - evangelisk
Under udarbejdelse
Lindberg bibelen.dk - bibel
Fjerde Mosebog
Skabelsesberetningen.dk - artikler
Skabelsen ifølge David 1
Vidnesbyrd om Gud.dk - evangelisk
|