Resourcer

Forsvar Israel

IDF-billeder af knive modsiger tyrkiske påstande om ’ingen våben’
Israel trækker diplomatiske familier ud af Tyrkiet
Bekræftet: Hamas-leder blandt flotille-‘aktivister’
Rapport: Tre soldater blev kidnappet ved overtagelse af skibet
Dansk beretning fra Gaza: “Hvor er den humanitære krise?”

IDF-billeder af knive modsiger tyrkiske påstande om ’ingen våben’

IDF-fotos af to dusin knive – herunder en machete, plus køller, kæder og metalstænger, brugt mod Israels kommandosoldater i flotille-sammenstødet sidste mandag – modsiger tyrkiske påstande om, at passagererne ikke medbragte våben om bord.

“Toldembedsmænd på havnen i Antalya har nægtet israelske påstande om, at der blev fundet våben på et skib, der med humanitær bistand til Gaza sejlede fra Antalya søndag,” rapporterede den tyrkiske nyhedskilde Today’s Zaman.

Den citerede en tolder, som fastslår: 42 passagerer gik om bord i Istanbul, og 504 passagerer gik ombord på skibet her. De blev undersøgt. Vi fandt ingen våben, og der er ikke en sådan logbog i vore logfiler. Vi bemærkede ikke noget mistænkeligt omkring Mavi Marmara. Havde vore embedsmænd haft nogen mistanke, ville de have indberettet det.”

IDF konfiskerede og fotograferede våbnene, som blev brugt til brutalt at angribe flådens kommandosoldater, da de blev sænket ned på et af skibene via tovværk fra svævende helikoptere, der havde til hensigt på fredelig vis at overtage skibene. Greta Berlin, talskvinde for Befri Gaza bevægelsen, hævdede overfor Israel National News, at IDF har redigeret videoen, der viser kommandosoldaterne lande om bord og tilføjede volden.

Med hensyn til våbnene fortalte hun Radio Free Europe/Radio Liberty: "Jeg vil vove at sige, at Israel lyver om dette, fordi de våben, som jeg så komme om bord her til morgen, tilhørte Israel. Hvis der var våben, anbragte de disse våben."

Israel trækker diplomatiske familier ud af Tyrkiet

Udenrigsministeriet har beordret familier til diplomater i Tyrkiet til at forlade landet øjeblikkelig, medens anti-israelsk raseri koger over som følge af flotille-sammenstødet. Ministeriet sagde, at der ikke er noget tegn på nogen pause i de diplomatiske forbindelser mellem de to nationer, selv om Ankara har hjemkaldt sin ambassadør fra Tel Aviv.

Tyrkiet har ført an i den anti-israelske bredside – selv før Israel forhindrede flotillen i at forsøge at nå frem til den Hamas-kontrollerede Gaza-kyst, hvor Oslo-aftalerne har bevaret israelsk suverænitet.

Ankara bistod den muslimsk-baserede IHH organisation, som sponsorerede flotillen med det formål at bryde embargoen mod Hamas, som i løbet af de sidste mange år har smuglet langtrækkende missiler, hundredvis af tons sprængstoffer, våben, ammunition og terrorister ind i Gaza.

Før flotillen begyndte sin rejse, fortalte Tyrkiets udenrigsminister Ahmet Davutoglu om, at Israel ville tillade den at nå frem til Gaza og tilbagekalde embargoen mod Hamas. “Spændinger burde undgås og belejringen af Gaza ophæves,” fortalte han i sidste uge til reportere. Den tyrkiske regering har lovet repressalier, hvis den israelske flåde skulle stoppe flotillen, og de har gennemført deres løfte med internationale medier og diplomatiske fordømmelser af Israel.

I lighed med stort set alle andre lande i verden har Tyrkiet ikke omtalt den dokumenterede vold og lynchstemning på initiativ af militante muslimer, hvoraf mange er fra Tyrkiet.

“Tyrkiet er nu en del af konflikten i Mellemøsten. De er helt klart imod Israel,” sagde forfatter Sami Kohen, en erfaren tyrkisk politisk analytiker og klummeskribent, citeret af Christian Science Monitor. “Denne begivenhed er næsten klimaks i denne ændrede holdning.”

Han tilføjede: “For Tyrkiet er der nu mere grund til at tage mere aktiv del i begivenhederne i Mellemøsten efter det, de personligt har lidt ved dette angreb. Nu kan de retfærdiggøre deres anti-israelske holdninger, som får en hel del sympati i den arabiske og islamiske verden.”

Tyrkiet havde været en diplomatisk ven af Israel i to årtier indtil sidste års Operation Cast Lead krigen imod Hamas-terrorister faldt sammen med de skiftende diplomatiske vinde, der har kastet Iran ind i en position, hvor de muligvis bliver dominerende i Mellemøsten.

Den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan (billedet) har sideløbende afbrudt deltagelse i de årlige militære øvelser med Israel, mens hans forsvarsforbindelser med den syrisk-iranske akse øges.

Landets Today’s Zayman nyhedskilde rapporterede tirsdag, at regeringen endog måske endda vil ophæve forsvarskontrakter med Israel til en værdi af flere hundrede millioner dollars.

Men de handelsmæssige forbindelser med Israel går begge veje, og Tyrkiet ønsker sikkert ikke at miste sine fordele – i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Tyrkiet har købt forsvarsprodukter fra Israel, men den jødiske stat importerer til gengæld militære tekstiler fra Ankara.

Tyrkiet, der er en populær destination for israelske ferierejsende, har pådraget sig et tydeligt fald i israelsk turisme efter flotille-angrebet sidste mandag. Desuden har El Al og det tyrkiske flyselskab Atlasjet udskudt lanceringen af nye fly, hvor de har brugt Atlasjets fly mellem Istanbul og Ben Gurions Internationale lufthavn.

Bekræftet: Hamas-leder blandt flotille-‘aktivister’

Det er bekræftet, at en terroristleder var blandt Gaza-flotille-ekstremisterne om bord på Mavi Marmara sidste mandag – i besiddelse af et hollandsk pas.

Amin Abu Rashed, 43, var blandt de militante, der blev arresteret på det tyrkiske skib som følge af det ondskabsfulde angreb på den israelske flådes kommandosoldater, som bordede skibet. Araberen fra Det palæstinensiske Selvstyre ejer et hollandsk pas og opererer ud fra Rotterdam som lederen af terroristnetværket Hamas i Holland. Han har præsenteret sig selv for de hollandske medier og andre som en ”menneskerettighedsaktivist.”

Ifølge en rapport, der i tirsdags blev udsendt i det globale muslimske broderskabs Daily Report (Daglig Rapport), var Abu Rashed – også kendt som Amin Abu Ibrahim – “en af de vigtigste organisatorer af Gaza-flotillen.”

De seks skibe i flotillen, der i vid udstrækning var sponsoreret af Tyrkiet, nægtede at skifte kurs på trods af gentagne israelske anmodninger om at styre imod Ashdod havn i stedet for at krænke embargoen på Gaza-regionen, der er styret af Hamas-terrorister. Israel lovede at losse skibenes last i Ashdod, inspicere det for smuglergods og derefter levere al juridisk humanitær bistand til Gaza via grænseovergangene; men skibene nægtede at efterkomme anmodningerne og sværgede i stedet at “nå Gaza eller martyrium.”

Den muslimske rapport tilføjede, at Rashed og den 29 år gamle hollandske antropolog Anne de Jong blev lovet en hastebehandlet udvisningsprocedure, “men nægtede, fordi de [sagde de] ønsker at fuldføre deres mission.” Begge nægtede at underskrive Staten Israels erklæring om udvisning, der ville have givet dem mulighed for at gå fri.

Abu Rasheds navn er tidligere dukket op i et dokument, fremlagt som bevis i den amerikanske regerings anklager imod den Texas-baserede velgørenhedsorganisation Holy Land Foundation – en gruppe, der kanaliserede penge til Hamas.

Globale jihadister var dybt involveret i flotille-optrinet på andre måder. Ca. 40 af de anholdt på Mavi Marmara havde ingen identifikation, og mange blev opdaget med tusindvis af dollars i kontanter i deres lommer – alle med det samme beløb. Israelske embedsmænd sagde, at de syntes at være lejesoldater – evt. tilknyttet Al-Qaeda - som havde fået deres vederlag, lige før de gik om bord på fartøjet.

IDF-videobeviset viser, at gruppen opdeler sig i hold og sender resten af passagererne under dæk, samtidig med at de forbereder sig på bagholdet på de israelske kommandosoldater.

Ifølge GMB Daily Report “har tidligere indlæg beskrevet det globale muslimske broderskabs massive deltagelse i Gaza-flotillen, at Al-Jazeera journalisten, som skulle rapportere fra det tyrkiske skib, der var involveret i konfrontationen, har baggrund i det muslimske broderskab, samt hensigten med, at det muslimske broderskab sender endnu en flotille til Gaza.”

Rapport: Tre soldater blev kidnappet ved overtagelse af skibet

En intern IDF-undersøgelse af overtagelsen af det for Gaza-bestemte skib Mavi Marmara afslørede, at tre soldater kortvarigt blev kidnappet, medens de var om bord på fartøjet. De tre blev slået, da de bordede skibet, og derefter, da de var sårede og omtågede, blev de slæbt til et rum på skibet, hvor de blev tilbageholdt.

Kort tid efter begyndte snesevis af deres soldaterkammerater at søge efter dem på skibet. Da passagererne så, at soldaterne med held havde taget kontrol over Marmara, løslod de de tre fanger, stod der i rapporten.

Da de tilfangetagne soldater var kommet sig efter deres umiddelbare desorientering i løbet af deres tid under dæk, skyndte de sig at slutte sig til deres enhed, da de var blevet løsladt.

IDF-kommandosoldater reagerede på rapporten med bekymring. Medens lignende skibe fortsat baner sig vej til Gaza, kunne der opstå en situation, hvor en soldat vil blive holdt fangen for at kunne give passagererne et bytteobjekt, sagde de.

Reuters har offentliggjort en øjenvidneskildring, der støtter IDF-rapporten. Andre Abu Khalil, en libanesisk kameramand for det pan-arabiske Al-Jazeera netværk, var om bord på Mavi Marmara, som IDF-soldater bordede. Han fortalte Reuters, at fire soldater, som var blandt de første om bord, blev såret og blev bragt under dæk.

En anden bølge af tropper forsøgte derefter at komme om bord, sagde han. “Tyve tyrkiske mænd dannede et menneskeligt skjold for at forhindre de israelske soldater i at klatre ned på skibet. De havde slangebøsser, vandrør og køller,” erindrede han. Efter en kort fastlåst situation åbnede israelerne ild, hævdede han.

IDF-tropper siger, de først åbnede ild efter at være blevet angrebet, da de bordede skibet.

En anden passager, der talte med Reuters, indrømmede, at nogle passagerer på skibet havde beslaglagt soldaternes våben, før de begyndte at skyde. Han afviste, at passagererne derefter havde prøvet at vende skydevåbnene mod soldaterne.

Situationen i Gaza: Problemet mere mangel på arbejde end på mad

GAZA (02.06.2010): Efter visse medier at dømme, så er situationen i Gaza desperat, alt er ved at bryde sammen, samfundet er på afgrundens rand eller på niveau med den tredje verdens.

Israels lukning af grænsen til Gaza-striben har stået på i tre år. Siden den palæstinensiske samlingsregering brød sammen, og Hamas under den efterfølgende borgerkrig smed Fatah på porten. Siden er det palæstinensiske samfunds umiddelbare undergang blevet profeteret utallige gange i medierne. Folk har ikke noget at spise, får vi nogle gange at vide. FN må fra tid til anden stoppe fødevareuddelingen, enten fordi deres lagre er ved at løbe tør, eller fordi de ikke kan få diesel til deres lastbiler, og derfor ikke kan transportere fødevarer ind og så videre.

I går kørte jeg så ind i Gaza-striben. Jeg gør det ikke længere så tit som tidligere, for mens det en gang blot var en hurtig sviptur i bil ind om morgenen og ud igen sidst på eftermiddagen, så er det nu så langsommelig en procedure, at når jeg endelig tager herned, så bliver jeg som regel en lille uges tid. Det sker også jævnligt, at israelerne lukker Gaza-striben af for udenlandske journalister, så kan man ikke komme ind – eller ud, hvis man allerede er inde – i nogle dage eller uger. Derfor kan der ind imellem gå lidt for lang tid imellem mine besøg.

Denne gang havde jeg forventet at se virkelige lidelser, for med al den ballade i de seneste dage om at få bragt nogle ton humanitær nødhjælp ind – så meget at folk ligefrem ofrede livet for det – så måtte der da virkelig være en dybt, desperat situation i Gaza-striben. Ingen mad. Lange køer foran FNs fødevarelagre. Sultne børn med madskåle. Men det var ikke det billede, der mødte mig.

Da jeg i går formiddags kørte igennem Gaza By, blev jeg med det samme overrasket over, at der er næsten lige så mange trafikpropper, som der altid har været. Er der da ikke mangel på brændstof? Tilsyneladende ikke. Der spares i hvert fald ikke på den. Benzin er end ikke rationeret.

Mange forretninger var lukkede i går, for Hamas har deklareret generalstrejke i protest imod Israels brutale og dødelige angreb på den tyrkiske flotille med pro-palæstinensiske aktivister ombord. Så det var svært at vurdere, hvor mange varer, der er på hylderne. Derfor tog jeg over i Shati-flygtningelejren, som også kaldes Beach Camp, der efterhånden er blevet helt omsluttet af Gaza By og opslugt i den. Her er der et af Gazas mange grøntsagsmarkeder, der sælger meget andet og mere end bare frugt og grønt.

Jeg skal ikke kunne sige, om der i bedre tider har været et større vareudbud end der var i går. Men der var i hvert fald ikke mangel på grøntsager, frugt eller nogen som helst andre almindelige, grundlæggende fødevarer. Tomater, agurker, majs, vandmeloner, kartofler – alt i bjerge på de mange stader.

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt overrasket. Det må jeg indrømme. For når jeg ringer herned til mine palæstinensiske venner, så fortæller de mig om alle problemerne og manglerne, så jeg havde forventet, at krisen var lidt mere tydelig.

Og den første kvinde, vi interviewer på markedet bekræfter dette mærkværdige, selvmodsigende, negative udsyn:

”Vi har intet”, sagde hun. Vi mangler alt! Fødevarer, drikkevarer… alt!”

Det forstyrrede hende overhovedet ikke det mindste, at hun stod mellem bjerge af grøntsager, frugt, æg, fjerkræ og fisk, mens hun slog sin dommedagsprofeti fast.

En anden kvinde, Rifka Abu Nahal, som oprindelig kommer udefra landdistriktet, er mere i kontakt med virkeligheden. Hun fortæller, at et virkelig afgørende problem er overforbruget af vand, som gør, at grundvandsspejlet synker. Det betyder at Middelhavets saltvand trænger ind og forurener grundvandet, som allerede nu er blevet for salt. Det gør det både ubehageligt at drikke, og på længere sigt vil det ødelægge landbrugsjorden.

Hun siger videre, at det er den dårlige økonomi, der er det største problem.

”Der er en stor arbejdsløshed. Der er intet arbejde at få i Gaza-striben. Det betyder, at mange mennesker ikke har nogen indkomst, men må leve på almisser fra deres slægtninge. Så de har ikke råd til at købe de varer, der faktisk er til rådighed. De kan stå og se på kødet, men de kan ikke købe det”, forklarer hun.

Hvad der sikkert også vil overraske mange er, at det kun er grøntsagerne, der dyrkes her i Gaza-striben. Og med undtagelse af vandmeloner så kommer al frugten fra intet andet sted end… Israel!

Assad Yousuf al-Yazgy er indehaver af en frugt og grøntudsalg her på markedet. Al hans frugt er importeret fra Israel.

”Det er ikke al frugt og alle grøntsager, der kommer fra Israel. Vores gør. De kommer fra Israel. Men i Gaza-striben dyrkes der ikke ret megen frugt. Mest tomater, kartofler og grøntsager. Så her hos mig er grøntsagerne og vandmelonerne fra Gaza. Al frugten kommer ind over grænsen fra Israel”, forklarer han, men siger også, at der kan være lange perioder, hvor grænsen er lukket, og hvor der derfor ikke kommer frugt ind.

En anden forsyningsvej er smuglertunnelerne nede i den sydlige del af Gaza-striben ind under grænsen til Egypten. En meget stor del af varerne i købmandsforretningerne her i Gaza stammer fra Egypten og er smuglet ind.

På vej ud af Shati-lejren stopper vi ved et lille købmandsudsalg. Ikke nogen fancy, dyr forretning. Blot et lille, ydmygt lokalt udsalg. Her fortæller indehaverens søn Muhammed Abu Nada, som passer forretningen, at de slet ikke ville kunne drive forretning, hvis det ikke var for smuglervarerne fra Egypten.

Han tager os på en kort rundtur på hylderne, og udpeger alt det, der kommer fra Egypten. Det viser sig at være langt over halvdelen af varerne. 75-80 pct. vil jeg anslå. Flere andre varer – blandt andet langtidsholdbar UHT-mælk – kommer fra Israel, men er også smuglet ind via tunnelerne fra Egypten.

Omvejen via Sinai-ørkenen og smuglertunnelerne gør naturligvis ikke varerne billigere, hvilket Muhammed Abu Nada også godt kan mærke.

Varerne er dyrere, siger han. Mange mennesker har ikke råd til at købe dem, eller kun til at købe visse ting en gang imellem. Men al den stund at selv sådan en lille, fattigt udseende købmand i udkanten af en flygtningelejr alligevel har så mange relativt dyre smuglervarer på hylderne viser ikke desto mindre, at nogen af kunderne i det mindste må have råd til at købe dem. Ellers havde købmanden naturligvis ikke selv råd til at investere i et usælgeligt varelager.

Denne historie har jeg ikke skrevet for at postulere, at der ikke er problemer i Gaza-striben, for det ville være usandt. Der er problemer. Mange problemer endog. Men det er ikke mangel på fødevarer, der først og fremmest bekymrer folk hernede. Det største problem er manglen på arbejdspladser og en bæredygtig intern økonomi.

Der er mangel på byggematerialer, cement og alt indenfor bygge- og anlægsbranchen. Denne mangel har dog sat gang i en helt ny branche. Fattige palæstinensere graver sig igennem de mange tomter og ruiner af ødelagte huse og fabriksbygninger fra krigen. Her finder de alle mulige ting, der kan genbruges. Selv mange af stenene og betonen kan udnyttes.

Men manglen på reelt arbejde og en egentlig palæstinensisk økonomisk udvikling, som den deres brødre på Vestbredden i øjeblikket oplever med hjælp fra Vesten, den vil kunne rette meget op på situationen i Gaza-striben. Og denne økonomiske udvikling må komme indefra. Der vil aldrig igen komme en situation, hvor op imod 150.000 arbejdere fra Gaza-striben kan drage ind i Israel hver dag, og bringe penge tilbage til hjælp for den lokale økonomi. (Nogen Israel den gang faktisk også blev kritiseret for). Det satte bølgen af terrorisme og selvmordsbomber i 90’erne og begyndelsen af 2000-årene en stopper for.

Men for at kunne få en sådan økonomisk udvikling med hjælp fra Vesten i gang vil det kræve israelsk samarbejde. Og det betyder at Hamas-regeringen må bløde op på sin totale og ubøjelige afvisning af forhandlinger med Israel endsige en anerkendelse af landets ret til at eksistere. Og man fornemmer faktisk, at der – selvom der er meget lang vej endnu – er tendenser i visse kredse af Hamas, til at vise større fleksibilitet.

For at fremelske denne fløj blandt islamisterne er det formentlig også nødvendig, at vi i Vesten bløder op på vores totale afvisning af at have kontakter til Hamas. Selv vore egne danske diplomater i området må i lighed med andre EU-diplomater ikke have kontakter til Hamas. En dialog er nødvendig.

Kommer der ikke en eller anden form for afspænding i gang, så risikerer man, at de endnu mere militante og fanatiske jihadistiske grupper, der allerede er ved at vokse frem i Gaza-striben, begynder at udfordre Hamas på flanken, og tvinge organisationen til at droppe alle muligheder for politiske kompromisser, og i stedet beskytte sine islamistiske akkreditiver.

* * *

Opdatering kl. 20:00 (Gaza tid):

Den israelske hær meddeler her til aften, at den har fyldt nødhjælp tiltænkt befolkningen i Gaza fra de seks tyrkiske aktivist-skibe på 20 lastbiler, for at køre det ind i Gaza-striben. Ladningen består blandt andet af "forskellig typer medicin (hvis udløbsdato er overskredet), tøj, tæpper, hospitalsudstyr og legetøj".

Tilsyneladende har israelerne ikke villet acceptere at de bygge- og construktionsmaterialer blandt andet cement, som også var ombord, bliver sendt med.

Men israelerne kan spare sig ulejligheden. Hamas har meddelt, at de ikke vil acceptere nødhjælpen fra skibene, og har blokeret for Israels forsøg på at levere nødhjælpen.

Bragt med tilladelse af Steffen Jensen

Kilder: Debka File Israel To Day, Ynet, BT, IsraelsNationalNews, Redigeret af Kirsten Genach