Artikler

En lille skatkiste af Wilhelm Beck
April 26

(Kristi brev)

"I ere vort brev, indskrevet i vore hjerter, som kjendes og læses af alle mennesker, idet i aabenbart ses at være Kristi brev, besørget af os, skrevet ikke med blæk, men med den levende Guds Aand, ikke i stentavler, men i hjertets kjødtavler." 1 Kor 3.2-3

Du, den nye verdens skaber,
Vis paa os, hvad du formaar!
Kæmp, saa verdens fyrste taber!
Vind, saa Jesu Ord bestaar!
Byg dit tempel i vort bryst!
Fyld Guds hus med himmellyst!

"I ere vort brev", saa skrev Paulus til de hellige i Korinth, og dermed mente han, at de hellige i Korinth vare saadan, at de vare som et anbefalingsbrev for ham til alle mennesker, som kjendte dem - dog ikke et anbefalingsbrev for ham, men "Kristi brev", et anbefalingsbrev for Kristus selv til alle mennesker, som kom i berørelse med dem, saa at de vantro ved at kjende de hellige kunde faa lyst til Kristus. Og det er dette, som vi hellige skulde være: et "Kristi brev", ligesom et anbefalingsbrev for Kristus og kristendommen hos de mennesker, der kjende os og daglig komme i berørelse med os.

De helliges daglige liv er jo som et brev, der læses af alle de mennesker, vi leve iblandt. Og sandelig, de vantro mennesker, som saaledes tildaglig læse i vort liv, skulle nok faa øje paa, om der er noget i vort liv, som de kunne pege paa og sige: det er ondt, det er galt, det maa ikke findes hos de hellige, og det er ingen anbefaling for Kristus og kristendommen. Thi om end de ikke regne det for noget videre, hvis det samme onde findes hos dem selv, saa have de dog saa god forstand paa kristendom, at de godt vide, at dette maa ikke findes hos dem, der høre Kristus til. Og naar de finde noget saadant hos os hellige, saa søge de deri et forsvar for sig selv til at omvende sig og blive hellige og sige: de hellige ere ikke anderledes end andre folk, de sige og gjøre det samme onde, som vi andre, hvorfor skulle vi saa have noget med Kristus af gjøre? Nej, lad os være, hvad vi ere. - Visselig have de hellige ofte været et saadant daarligt anbefalingsbrev for Kristus, have været et anstød, en forargelse for verden til at skræmme verden bort fra Kristus. Og "ve den, som giver forargelse!" siger Herren. Ve os, om vi blive et saadant brev for Kristus hos alle de mennesker, som kjende os og læse daglig i vort liv! skulle vi sige til os selv.

"Kristi brev" skulle vi, som kalde os hans venner, være hos alle dem, som daglig læse i vort liv, et anbefalingsbrev for Kristus og kristendommen hos dem. Og dette blive vi, naar de daglig kunne læse ydmygheden i vort liv, at istedetfor alt det gamle hovmodige væsen har Kristus gjort os til ydmyge, jævne, omgængelige mennesker, der ikke ville være eller gjælde os for at være mere eller større end andre mennesker. Et anbefalingsbrev for Kristus, dette kunne vi blive, naar alle mennesker kunne læse sandheden og ærligheden i vort liv, at istedetfor det gamle uærlige verdensvæsen har Kristus fyldt os med et sind, der ikke for nogen pris vil sige en usandhed, ikke vil stille sig anderledes an, end man er, saa at folk kunne have fuld tillid til os. Et anbefalingsbrev for Kristus, dette kunne vi blive, naar alle mennesker kunne læse sagtmodigheden og taalmodigheden i vort liv, at istedetfor det gamle opfarende, vrede og gnavne sind, hvormed vi vare en pine og plage for os selv og andre, har Kristus gjort os til stille, rolige, medgjørlige mennesker, der kunne taale og tie, naar vi blive forurettede, kunne taale og tale stille og kjærligt overfor det, der ikke er, som vi kunne fordre det. et anbefalingsbrev for Kristus det kunne vi fremfor alt blive, naar alle mennesker kunne læse kjærligheden i vort daglige liv, kjærligheden til Gud, saa vi leve efter hans bud, og kjærligheden til mennesker, den frelsende, den hjælpende kjærlighed, at istedetfor det gamle egenkjærlige væsen har Kristus fyldt os med en kjærlighed, der finder sin glæde i at give, hellere end at tage. Sandelig, naar alle mennesker tildaglig kunne læse dette i vort liv, da blive vi "Kristi brev" hos dem, som kjende os.

Men hvordan blive dette? Det kunne vi kun blive ved troen paa, at vi ere "indskrevne i hans hjerte". Denne tro at være indskrevne i den store Frelsers hjerte som hans dyrekjøbte ejendom, maa nødvendigt føre til, at han faar lov til at indskrive alle disse hellige dyder - ikke paa stentavler, som befale og true os til at leve saaledes - men i vore hjerters kjødtavler, saa "Kristi kjærlighed tvinger os indvendig fra at være og leve saaledes, at vi kunne være "Kristi brev" for dem, som daglig læse i vort liv. Amen!