Bibelen

Den reviderede oversættelse af 1871

Den første Mose bog.

9. Capitel

1 Og Gud velsignede Noah og hans Sønner og sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden!

2 Og Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle vilde Dyr paa Jorden og over alle Fugle under Himmelen, over alt det, som kryber paa Jorden, og over alle Fiske i Havet, de skulle være givne i eders Hænder.

3 Alt det, som vrimler, som lever, skal være eder til Spise, ligesom grønne Urter har jeg givet eder alt dette.

4 Dog Kød med Sjælen, med Blodet i, maa I ikke æde.

5 Derimod eders Livs-blod vil jeg kræve, af alle Dyrs Haand vil jeg kræve det; og af Menneskenes Haand, af hvers Haand, endog af hans Broders, vil jeg kræve Menneskenes Sjæl.

6 Hvo som udøser Menneskenes Blod, ved Mennesket skal hans Blod udøses; thi i Guds Billede gjorde han Mennesket.

7 Og vorder frugtbare og mangfoldige, vrimler paa Jorden og vorder mangfoldige derpaa.

8 Og Gud talede til Noah og til hans Sønner med ham, og sagde:

9 Jeg, see, jeg opretter min Pagt med eder og med eders Afkom efter eder

10 og med hver levende Sjæl, som er hos eder af Fugle, af Kvæg og af alle vilde Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud ad Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden.

11 Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal intet Kjød ødelægges af Flodens Vande, og der skal ikke komme Vandflod herefter at fordærve Jorden.

12 Og Gud sagde: Dette er et Tegn paa den Pagt, som jeg gjør imellem mig og imellem eder og imellem hver levende Sjæl, som er hos eder, til evig Tid.

13 Jeg har sat min Bue i Skyen, og den skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem Jorden.

14 Og det skal skee, naar jeg fører Skyen over Jorden, da skal Buen sees i Skyen.

15 Og jeg vil komme min Pagt i Hu, som er imellem mig og imellem eder og imellem alle levende Sjæle af alt Kjød, at Vandene ikke mere skulle blive til en Flod, at fordærve alt Kjød.

16 Derfor skal Buen være i Skyen, og jeg vil see den, for at ihukomme den evige Pagt imellem Gud og imellem alle levende Sjæle af alt Kjød, som er paa Jorden.

17 Og Gud sagde til Noah: Dette skal være et Tegn paa den Pagt, som jeg har oprettet imellem mig og imellem alt Kjød, som er paa Jorden.

18 Og Noahs Sønner, som gik ud ad Arken, vare Sem og Cham og Japhet; men Cham er Canaans Fader.

19 Disse tre ere Noahs Sønner, og af disse blev hele Jorden befolket alle Vegne.

20 Men Noah begyndte at blive en Avlsmand, og plantede en Vingaard.

21 Og han drak af Vinen, og blev drukken, og blottede sig midt i sit Telt.

22 Der Cham, Canaans Fader, saae sin Faders Blusel, forkyndte han begge sine Brødre det udenfor.

23 Da tog Sem og Japhet et Klæde og lagde det begge paa deres Skulder, og gik baglænds, og skjulte deres Faders Blusel; og deres Ansigter vare bortvendte, at de ikke saae deres Faders Blusel.

24 Og Noah vaagnede op af sin Viin, og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ham.

25 Da sagde han: Forbandet være Canaan, han skal være Trælles Træl for sine Brødre!

26 Og han sagde: Lovet være Herren, Sems Gud, og Canaan skal være deres Træl!

27 Gud udbrede Japhet, og han skal boe i Sems Pauluner, og Canaan skal være deres Træl!

28 Og Noah levede efter Floden tre Hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar.

29 Og alle Noahs Dage vare ni Hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar; og han døde.