Bibelen

Den reviderede oversættelse af 1871

Den første Mose bog.

8. Capitel

1 Og Gud ihukom Noah og alle vilde Dyr og alt Kvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Veir fare over Jorden, og Vandet faldt.

2 Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmeles Sluser, og regnen fra Himmelen holdt op.

3 Og Vandet vendte tilbage af Jorden, gaaende frem og tilbage; og Vandet formindskedes, efterat hundrede og halvtredsindstyve Dage vare forløbne.

4 Og Arken hvilede i den syvende Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa Ararats Bjerge.

5 Og Vandet foer hid og did og formindskedes, indtil den tiende Maaned; i den tiende Maaned, paa den første Dag i Maaneden, lode Toppene af Bjergene sig til Syne.

6 Og det hændte sig efter fyrretyve Dage, da oplod Noah Vinduet paa Arken, som han havde gjort

7 Og han udlod en Ravn; den fløi frem og tilbage, indtil Vandet borttørredes af Jorden.

8 Og han udlod en Due fra sig for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade.

9 Og der Duen ikke fandt det, den kunde hvile sin Fodsaale paa, da kom den igen til ham i Arken, fordi Vandet endnu var over den ganske Jord; og han udrakte sin Haand og annammede den og tog den til sig i Arken.

10 Da biede han endnu syv andre Dage, og udlod atter en Due af Arken.

11 Og den Due kom til ham ved Aftens Tid, og see, den havde et afbrudt Olieblad i sin Mund; da fornam Noah, at vandet var sunket paa Jorden.

12 Men han biede endnu andre syv Dage, og udlod en Due, og den kom ikke ydermere til ham.

13 Og det skete i det sex Hundrede og første Aar, i den første Maaned, paa den første Dag i Maaneden, da tørredes Vandet fra Jorden; da tog Noah Dækket af Arken og saa sig om, og see, Jordens Overflade tørredes.

14 Og i den anden Maaned, paa den syv og tyvende Dag i Maaneden, blev Jorden tør.

15 Da talede Gud til Noah og sagde:

16 Gak ud ad Arken, du og din Hustru, og dine Sønner og dine Sønners Hustruer med dig.

17 Udfør med dig alle Dyr, som ere hos dig, af alt Kjød, af Fugle og af Kvæg og af alle Kryb, som krybe paa Jorden, og de skulle vrimle paa Jorden, og vorde frugtbare og mangfoldige paa Jorden.

18 Saa gik Noah ud og hans Sønner, og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham.

19 Alle vilde Dyr og alle Kryb og alle Fugle, alt hvad der kryber paa Jorden, efter deres Slags, de gik ud ad Arken.

20 Og Noah byggede Herren et Alter, og tog af alle Haande reent Kvæg og af allehaande rene Fugle, og offrede Brændoffer paa Alteret.

21 Og Herren lugtede den behagelige Lugt; da sagde Herren i sit Hjerte: Jeg vil ikke mere herefter forbande Jorden for Menneskets Skyld, thi Menneskets Hjertes Tanke er ond fra hans Ungdom; og jeg vil ikke mere slaae alt, hvad der lever, saaledes som jeg har gjort.

22 Saa længe Jorden staaer, skal Sæd og Høst, og Frost og Hede, og Sommer og Vinter, og Dag og Nat ikke aflade.