Bibelen

Den reviderede oversættelse af 1871

Den første Mose bog.

4. Capitel

1 Og Adam kjendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Cain, og sagde: Jeg har faaet en Mand, som er Herren.

2 Og hun blev ved at føde, nemlig hans Broder Abel; og Abel blev en Faarehyrde, og Cain dyrkede Jorden.

3 Og det hændte sig, der en Tid var forløben, og Cain bar frem et Offer til Herren af Jordens Frugt.

4 Og Abel, ogsaa han frembar af sin Hjords første Affødning og af deres Fedme; og Herren saa til Abel og til hans Offer.

5 Men til Cain og til hans Offer saa han ikke; da blev Kain meget vred, og hans Ansigt falmet?.

6 Og Herren sagde til Cain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet.

7 Er det ikke saa, at dersom du gør godt, da er du behagelig, og dersom du ikke gør godt, da ligger Synden for Døren, og til dig er dens Attraa? men du skal herske over den.

8 Og Cain talede med Abel sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da stod Cain op imod Abel sin Broder, og ihjelslog ham.

9 Og Herren sagde til Cain: Hvor er Abel, din Broder? Og han sagde: Jeg veed ikke, mon jeg være min Broders Vogter?

10 Og han sagde: Hvad har du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.

11 Og nu være du forbandet fra Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand.

12 Naar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Kraft, ustadig og flygtig skal du være paa Jorden.

13 Da sagde Cain til Herren: Min Misgjerning er større, end jeg kan bære.

14 See, du har i Dag drevet mig fra Jordens Kreds og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil skee, hvo som finder mig, slaar mig ihjel.

15 Men Herren sagde til ham: Derfor, hvo som ihjelslaar Cain, paa ham skal det hevnes syvfold; saa satte Herren for Cain et Tegn, at ingen, som fandt ham, skulde slaae ham ihjel.

16 Saa gik Cain ud fra Herrens Ansigt, og blev i det Land Nod, Østen for Eden.

17 Og Cain kjendte sin Hustru, og hun undfik og fødte Hanoch; og han byggede en Stad, og kaldte Stadens Navn efter sin Søns Navn, Hanoch.

18 Og for Hanoch blev født Irad, og Irad avlede Mehujael, og Mehujael avlede Mathusael, og Mathusael avlede Lamech.

19 Og Lamech tog sig to Hustruer, den enes Navn var Ada, og den andens Navn Zilla.

20 Og Ada fødte Jabal; han var Fader til dem som boede i Telte og vogtede Kvæg

21 Og hans Broders Navn var Jubal han var Fader til alle dem, der legede paa Harpe og Fløite.

22 Og Zilla, ogsaa hun fødte, nemlig Thubalcain, som kunstigen gjorde alle Haande skarpt Kobber- og Jerntøi; og Thubalcains Søster var Naama

23 Og Lamech sagde til sine Hustruer Ada og Zilla, hører min Røst, Lamechs Hustruer, mærker min Tale! Om jeg har slagen en Mand ihjel, mig til et Saar, og en Dreng, mig til en Byld:

24 da skal Cain hevnes syvfold, og Lamech halvfjerdsindstyve Gange og syv Gange.

25 Og Adam kendte ydermere sin Hustru, og hun fødte en Søn, og kaldte hans Navn Seth; thi Gud har sat mig, sagde hun, en anden Sæd Abels Sted; thi Cain slog ham ihjel.

26 Og for Seth blev og født en Søn, og han kaldte hans Navn Enos; da begyndte man at paakalde Herrens Navn.