Bibelen

Den reviderede oversættelse af 1871

Den første Mose bog.

3. Capitel

1 Og Slangen var trædskere end alle vilde Dyr paa Marken, hvilke Gud Herren havde gjort; og den sagde til Kvinden: Mon Gud skulde have sagt: I maa ikke æde af hvert Træ i Haven?

2 Da sagde Kvinden til Slangen: Vi maa æde af Havens Træers Frugt;

3 men om det Træes Frugt, som er midt i Haven, sagde Gud: Æder ikke deraf og rører ikke derved, at I ikke skulle døe.

4 Da sagde Slangen til Kvinden: I skulle ikke døe Døden;

5 men Gud veed, at hvilken Dag I æde deraf, da skulle eders Øjne oplades, og I skulle blive ligesom Gud, og kjende godt og ondt.

6 Og Kvinden saae, at Træet var godt at æde af, og at det var lysteligt at see til, og et ønskeligt Træ til at faae Forstand af, og hun tog af dets Frugt og aad; og hun gav ogsaa sin Mand med sig, og han aad.

7 Da oplodes begges Øjne, og de kjendte, at de vare nøgne, og de heftede Figenblade sammen og gjorde sig Belter.

8 Og de hørte Gud Herrens Røst, som gik i Haven, der Dagen blev sval; da skjulte Adam og hans Hustru sig for Gud Herrens Ansigt iblandt Træerne i Haven.

9 Og Gud Herren kaldte ad Adam og sagde til ham: Hvor er du?

10 Og han sagde: Jeg hørte din Røst i Haven og frygtede; thi jeg var nøgen, og jeg skjulte mig.

11 Og han sagde: Hvo gav dig tilkjende, at du var nøgen; har du ædet af det Træ, om hvilket jeg bød dig, at du skulde ikke æde deraf?

12 Og Adam sagde: Kvinden, som du gav til at være hos mig, hun gav mig af Træet, og jeg aad.

13 Da sagde Gud Herren til Kvinden: Hvi har du gjort dette? Og Kvinden sagde; Slangen forførte mig, og jeg aad.

14 Da sagde Gud Herren til Slangen: Efterdi du gjorde dette, da vær forbandet fremfor alt Kvæget, og fremfor alle vilde Dyr paa Marken; du skal gaa paa din Bug og æde Støv alle dit Livs Dage.

15 Og jeg vil sætte Fjendskab imellem dig og imellem Kvinden og imellem din Sæd og imellem hendes Sæd; den skal sønderknuse dit Hoved, men du skal sønderknuse hans Hæl.

16 Til Kvinden sagde han: Jeg vil meget mangfoldiggjøre din Kummer og din Undfangelse, med Smerte skal du føde Børn; og din Attraa skal være til din Mand, men han skal herske over dig.

17 Og til Adam sagde han: Efterdi du lød din Hustrus Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf: da være Jorden forbandet for din Skyld, med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage.

18 Og den skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken.

19 I dit Ansigts Sved skal du æde dit Brød, indtil du bliver til Jord igen, thi deraf er du tagen; thi du er Støv, og du skal blive til Støv igjen.

20 Og Adam kaldte sin Hustrues Navn Eva, thi hun er bleven alle levendes Moder.

21 Og Gud Herren gjorde Adam og hans Hustru Kjortler af Skind og iførte dem.

22 Og Gud Herren sagde: See, Adam er bleven som en af os til at kjende godt og ondt; men nu, paa det han ikke skal udrække sin Haand og tage ogsaa af Livsens Træ og æde og leve evindeligen:

23 da forviste Gud Herren ham af Edens Have, til at dyrke Jorden, som han var tagen af.

24 Og han drev Mennesket ud og satte Cheruber Østen for Edens Have med et blinkende Sværd, som vendte sig hid og did, til at vogte Veien til Livsens Træ.