Den reviderede oversættelse af 1871
Den første Mose bog.
22. Capitel
1 Og det skete derefter, at Gud fristede Abraham og sagde tiI ham: Abraham! og han sagde: see, her er jeg.
2 Og han sagde: Tag nu din Søn, din eneste, som du har kjær, Isak, og gak du til Moria Land, og offre ham der til et Brænd-offer paa eet af Bjergene, som jeg vil sige dig.
3 Saa stod Abraham aarle op om Morgenen og sadlede sit Asen og tog to af sine Drenge med sig, og Isaak sin Søn; og han kløvede Vedet til Brænd-offeret og gjorde sig rede og gik til Stedet, som Gud havde sagt ham.
4 Paa den tredie Dag, da opløftede Abraham sine Øine og saa Stedet langt borte.
5 Da sagde Abraham til sine Drenge: Bliver I her med Asenet, og jeg og Drengen, vi ville gaae derhen, og vi ville tilbede og komme til eder igjen.
6 Og Abraham tog Vedet til Brænd-offeret og lagde paa Isaak, sin Søn, men han tog Ilden og Kniven i sin Haand, og de gik begge tilsammen.
7 Da talede Isaak til Abraham, sin Fader, og sagde: Min Fader! og denne sagde: See, her er jeg, min Søn; og han sagde: See, Ilden og Vedet! men hvor er Lammet til Brænd-offeret?
8 Og Abraham sagde: Gud skal selv udse sig Lammet til Brænd-offeret, min Søn; saa gik de begge tilsammen.
9 Og der de kom til det Sted, som Gud havde sagt ham, da byggede Abraham der et Alter og lagde Vedet tilrette, og han bandt Isaak, sin Søn, og lagde ham paa Alteret oven paa Vedet.
10 Og Abraham rakte sin Haand ud og greb Kniven for at slagte sin Søn.
11 Da raabte Herrens Engel af Himmelen til ham og sagde: Abraham, Abraham! og han sagde: See, her er jeg.
12 Og han sagde: Læg ikke din Haand paa Drengen og gjør ham intet; thi nu kjender jeg, at du frygter Gud, og har ikke sparet din Søn, din eneste, for mig.
13 Da opløftede Abraham sine Øine og saae, og see, en Vædder bag ham var indviklet i Busken ved sine Horn; og Abraham gik og tog Vædderen, og ofrede den til Brænd-offer i sin Søns Sted.
14 Saa kaldte Abraham det samme Steds Navn: Herren skal see; hvilket siges paa denne Dag: Paa Herrens Bjerg skal sees.
15 Og Herrens Engel raabte til Abraham anden Gang af Himmelen.
16 Og han sagde: Jeg har svoret ved mig, siger Herren, at fordi du gjorde dette, og ikke sparede din Søn, den eneste:
17 derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggjøre din Sæd, som Stjernerne paa Himmelen og som Sand, der er ved Havets Bred, og din Sæd skal eie sine Fjenders Port;
18 og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du lød min Røst.
19 Saa gik Abraham tilbage til sine Drenge, og de gjorde sig rede og fore tilsammen til Beershaba; thi Abraham boede i Beershaba.
20 Og det skete efter disse Handeler, at det blev Abraham forkyndt, idet man sagde: See, Milka, hun har ogsaa født din Broder Nachor Sønner,
21 nemlig Uz, hans førstefødte, og Bus, hans Broder, og Kemuel, Arams Fader,
22 Og Chesed og Chaso og Pildasch og Jidlaph og Bethuel;
23 men Bethuel avlede Rebekka; disse otte fødte Milka Nachor, Abrahams Broder.
24 Og han havde en Medhustru, og hendes Navn var Reuma, og hun fødte ogsaa Tebach og Gacham og Tachasch og Maacha.
|
