Bibelen

Den reviderede oversættelse af 1871

Den første Mose bog.

20. Capitel

1 Og Abraham rejste derfra i Landet Sønder paa og boede imellem Kades og imellem Schur, og var fremmed i Gerar.

2 Og Abraham sagde om Sara sin Hustru: hun er min Søster; saa udsendte Abimelech, Kongen af Gerar, og tog Sara.

3 Og Gud kom til Abimelech i en Drøm om Natten, og han sagde til ham: See, du skal døe for den Kvindes Skyld, som du har taget; thi hun er en Mands Ægtehustru.

4 Og Abimelech havde ikke nærmet sig til hende, og han sagde: Herre, vil du og slaae retfærdigt Folk ihjel

5 Har han ei selv sagt til mig: hun er min Søster og hun, ja, hun har ogsaa selv sagt: han er min Broder; i mit Hjertes Oprigtighed og med uskyldige Hænder gjorde jeg dette.

6 Og Gud sagde til ham i Drømmen: Ogsaa jeg veed, at du gjorde det af et oprigtigt Hjerte; derfor har jeg ogsaa forhindret dig, at du ikke skulde synde mod mig, derfor har jeg ikke tilstedt dig at røre ved hende.

7 Og nu, lad Manden faae sin Hustru tilbage, thi han er en Prophet, og han skal bede for dig, saa skal du leve; men dersom du ikke lader hende komme tilbage, da viid, at du skal visseligen døe, du og enhver, som hører dig til.

8 Da stod Abimelech aarle op om Morgenen og kaldte ad alle sine Tjenere og sagde alle disse Ord for deres øren, og Mændene frygtede saare.

9 Og Abimelech kaldte ad Abraham og sagde til ham: Hvad har du gjort os? og hvad har jeg syndet imod dig, at du har ført saa stor en Synd over mig og mit Rige? du har gjort imod mig de Ting, som ikke burde at skee.

10 Og Abimelech sagde til Abraham: Hvad saae du paa, at du gjorde dette?

11 Og Abraham sagde: Fordi jeg tænkte: her er slet ingen Gudsfrygt paa dette Sted, og de maatte slaae mig ihjel for min Hustrus Skyld.

12 Hun er dog ogsaa i Sandhed min Søster, min Faders Datter, men ikke min Moders Datter, og hun er bleven mig til Hustru.

13 Og det skete, den Tid Gud lod mig vanke hid og did fra, min Faders Huus, da sagde jeg til hende: denne er din Kjærlighed, som du skal vise mig: paa hvert det Sted, hvor vi komme hen, da siig om mig: han er min Broder.

14 Saa tog Abimelech Faar og Kvæg og Tjenere og Tjenestepiger, og gav Abraham, og gav ham Sara sin Hustru igjen.

15 Og Abimelech sagde: See, mit Land er aabent for dig, du maa boe, hvor det synes dig godt.

16 Og han sagde til Sara: See, jeg har givet din Broder tusinde Sekel Sølv; see, det skal være dig Skjul for Øine for alle dem, som ere hos dig, ogsaa for alle andre; og det var hendes Straf.

17 Saa bad Abraham til Gud; og Gud helbredede Abimelech og hans Hustru og hans Tjenestekvinder, og de fødte.

18 Thi Herren havde aldeles lukket for hvert Moderliv i Abimelechs Huus, for Sara', Abrahams Hustrus, Skyld.