Den reviderede oversættelse af 1871

Den første Mose bog.

11. Capitel

1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.

2 Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der.

3 Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk.

4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.

5 Da nedfoer Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.

6 Og Herren sagde: See, dette er eet Folk, og de have alle eet tungemaal, og dette have de begyndt at gjøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.

7 Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaaer den andens Tungemaal.

8 Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.

9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.

10 Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arphachsad, to Aar efter Floden.

11 Og Sem levede, efter at han havde avlet Arphachsad, fem Hundrede Aar, og avlede Sønner og Døtre.

12 Og Arphachsad levede fem og tredive Aar, og avlede Sala.

13 Og Arphachsad levede, efter at han havde avlet Salah, fire Hundrede og tre Aar, og avlede Sønner og Døtre.

14 Og Salah levede tredive Aar, og avlede Eber.

15 Og Salah levede, efterat han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar, og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.

16 Og Eber levede fire og tredive Aar, og avlede Peleg.

17 Og Eber levede, efterat han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar, og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.

18 Og Peleg levede tredive Aar, og avlede Reu.

19 Og Peleg levede, efterat han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar, og avlede Sønner og Døtre.

20 Og Reu levede to og tredive Aar, og avlede Serug.

21 Og Reu levede, efterat han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar, og avlede Sønner og Døtre.

22 Og Serug levede tredive Aar, og avlede Nakor.

23 Og Serug levede, efterat han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar, og avlede Sønner og Døtre.

24 Og Nachor levede ni og tyve Aar, og avlede Thara.

25 Og Nachor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar, og avlede Sønner og Døtre.

26 Og Tharah levede halvfjerdsindstyve Aar, og avlede Abram, Nachor og Haran.

27 Og disse ere Tharahs Slægter. Thara avlede Abram, Nachor og Haran; og Haran avlede Lot.

28 Og Haran døde for Tharah sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Chaldæa.

29 Abram og Nachor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nachors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.

30 Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn.

31 Og Tharah tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønne-kvinde, som var Abrams hans Søns Hustru, og de drage ud med dem fra Ur i Chaldæa, at drage til det Land Canaan, og de kom til Haran og boede der.

32 Og Tharah blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Tharah døde i Haran.