|
|
Artikler
Tjeneste Nogle tanker om at gøre Guds vilje Jeg har i andagten "Hvordan kan vi skønne Guds vilje?" anskueliggjort hvordan man skønner hvad der er Guds vilje i ens liv. Men der er bestemt meget mere at sige om det. Det er som med ligedannelse, som at lære ens forældres røst og vilje at kende; vi lærer det ved i et helt liv at have brugt tid med dem, deraf kender vi deres vilje. Men vi kan vel også sige at vi på mange måder er en kopi af vore forældre på mange måder. Men det forholder sig på samme måde med Gud og os. Har vi brugt tid sammen med Ham i hele vor vandring, så vil det også smitte af på os. Men der er også dette at vi vil føle os hjemme, hvis det vi gør for Gud er Hans vilje, så vil denne følelse helt sikkert følge med. En følelse af at være kommet hjem. Man er godt tilpas i det man gør. Hvis du hele tiden irriteres og er anstrengt er det nok fordi den brynje du har taget på ikke passer til dig (jævnfør da David prøvede Sauls brynje - 1 Sam 17,38). Den klædning Gud har til dig, som passer til Guds vilje for dig, kan du bevæge dig frit i uden den er i vejen, fordi den passer dig. Guds vilje passer også til dig. Gud har bestemt en klædning og dit hjertes indstilling til det du er kaldet til, for du vil føle du er kommet hjem. |
| aomin.dk copyright 2025 |