|
|
Artikler
Overlevelse Bølger og storme er de bedste forkyndere om Jesus Salme 34:9 Bølger og storme er de bedste forkyndere om Jesus, hvad noget menneske ikke vil kunne lære dig. Mark 6:50 Den bedste bibellærer, teolog, hyrde, præst, læge, psykolog, behøver jeg fortsætte listen? Fyld selv på. Det er Jesus. Ingen som Han kan lære en teologi og forståelse af livets skæve sider. Og jeg siger dig, du vil lære Gud at kende som ingen anden, der vil være ting som andre ikke kan genkende eller forstå, og du vil kunne sige som vagabonden: Nobody knows my Jesus. Hvis du virkelig har overladt dit liv til Ham. Der er folk der har været ude på dybet af Guds hav, oplevet voldsomme bølger, været oppe i bølgens højde og nede på havets bund, alt imens de har holdt fast i roret og gjort deres bedste for at blive ombord. Smag og se at Herren er god. Smag og se. Jeg kender en Jesus du ikke kender, og det samme kan du sikkert også sige. Vi har ikke alle samme oplevelse og åbenbarelse, vi har ikke været de samme ting igennem, men Jesus har været med og ledt os, båret os, været god ved os. Vore trængsler tolker og åbenbarer Guds Ord i vort liv. |
| aomin.dk copyright 2025 |