Kristenlivet

Er vi disciple af Jesus?

Apgj 14:21-22 21 Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia 22 og styrkede Disciplenes Sjæle og påmindede dem om at blive i Troen og om, at vi må igennem mange Trængsler indgå i Guds Rige.

Spørgsmålet er, om det ikke kører lidt fo rmeget på automatik for de fleste af os, at den ene dag tager den anden, at alt kommer og går uden helt at være berørt af vore bønner, vor agtpågivenhed.

Gud skal lægge til rette for os, så vi kan vandre I de gerninger han har beredt for os, men det er bemærkelsesværdigt at selv Paulus bad om forbøn, han tog det ikke som en selvfølge, at Guds velsignelse ville være til stede for at række ud til mennesker.

En discipel er en der følger sin Mester, I vort tilfælde, Jesus.

Men går vi det så? Eller kører det hele på automatik?

At søge Guds rige først, betyder at vores første opmærksomhed er rettet på at vinde mennesker for Guds rige, at Guds rige har fremgang, at mennesker må se Jesus I dit liv.

Så følger vi Jesus? Er han hele vort mål og formål?

Beder vi, “Jesus, hjælp mig til at vandre ved siden af dig idag, eller følge I dit fodspor som du har beredt”.

At følge Jesus, er at gøre samme gerninger som han. Være som Jesus, være hans ambassadører.

Vi repræsentere Gud I vores hverdag, overfor mennesker I gerninger og ord, tænker det: “sikke et menneske”? Eller kan de ikke smage livet med Gud I os?

At følge Jesus, er at være en frugtskål, et veldækket bord, en kilde med levende vand som mennesker bare kan slukke deres tørst I, spise af og blive mætte.

Så når Joahua siger, “jeg og mit hus vil tjene Herren”, så betyder det et liv der følger Herren, gør hans gerninger, lever det liv der følger med.