Kristenlivet

Kærligheden fra Gud

Når man elsker andre, sin næste, så elsker man Gud, når man elsker Gud, og mennesker, så vokser man, så rører man ved Gud, for Gud er kærlighed, han er livets ophav, kærlighedens ophav.

Når man elsker andre, så sker der et mirakel i ens hjerte, man bliver ét med dem man elsker.

At elske er at give sig selv til dem man elsker, at blive mødt med samme kærlighed er som to elskende hjerter sammensmelter og bliver til ét med hinanden.

Når Jesus siger at vi skal elske vores næste som os selv, så er det altså det han ønsker, at vi skal blive ét med vor næste, føle for, tænke på, bevæges af kærligheden til dem, og gøre som kærligheden byder os at gøre for dem.

Kærligheden er ikke en klædning man tager på og af når man er færdig, det er noget der fylder og besidder hele ens væsen, kærligheden tvinger en til at elske, til at gøre godt, man kan ikke lade være.

Prøv at tænke på Gud i dette lys, han elsker også os, hans hele væsen er kærlighed, han kan ikke lade være med at gøre godt imod os, hele hans væsen er kærlighed der bare øser ud til en sulten og døende verden, og som bare ser efter udrakte hænder der vil tage imod.

Prøv at tænke på dig selv i det lys, du elsker jo også andre mennesker, også du er fyldt af kærlighed hvis du har Guds Ånd, og det liv kan heller ikke lade være med at gøre godt, hele det livs væsen er kærlighed og som bare venter på at blive øst ud til alle mennesker til en sulten og døende verden, og som bare ser efter udrakte hænder der vil tage imod.