Forfølgelse

Når kristne forfølger kristne

1 John 3:11-12 Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre; 12 ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.

Der er noget skræmmende ved at nogle kristne angriber, slår, ihjelslår deres søskende i Herren.

Myrderier er jo det modsatte af kærlighed, det er had, brutalitet, modsat Guds virke.

Der er ikke nogen tvivl om, at det er af djævelen, og det er jo skræmmende at en ulv kan gå på rov iblandt fårene inde i fårefolden, endda med de andre kristne velsignelse kan man opleve, for vi skal jo tilgive og være overbærende, men det afhjælper bare ikke alt det ravage der sker i Guds navn på den måde.

Et hvert rige der er i spild med sig selv, kan ikke bestå, det er umuligt.

Enten samler man med Gud eller så spreder man, der er ikke nogen mellemvej.

Enten er man for Gud, eller imod.

Der er også det at vi må huske at når kristne angriber kristne, så er det jo Jesus de faktisk angriber, slår ihjel. Vi ved jo hvad farisæerne gjorde imod Jesus og hvad Jesus blev nød til at gøre, nemlig at give dem hend, lade ødelæggelsen komme over dem fordi de ikke kendte deres besøgelsestid, og i deres ængstelse over at skulle miste deres magt, så valgte de derfor at kæmpe imod den magt som skulle sætte dem fri.

Det er vel også dette der er tilfældet når kristne angriber kristne, nemlig det, at vi skal sætte hinanden fri, men nogle hader bare det lys der er i andre, så det må slåes ihjel.

Men vi ved jo hvad der skete med Kain, han fik ikke adgang til omvendelse og tilgivelse, nej, Gud forlod ham, lod ham gå hvileløst rundt påø jorden, uden Gud, uden håb.

Det er en alvorlig ting at angribe andre kristne, det er at synde til døden, det er på en måde det man gør.