Eklesia

Når menigheden ikke gør det, så gør Gud

Daniel 4:31-32 31 Men før Kongen endnu havde talt ud, lød en Røst fra Himmelen: "Det gives dig til Kende, Kong Nebukadnezar, at dit Kongedømme er taget fra dig! 32 Af Menneskenes Samfund skal du udstødes og bo blandt Markens Dyr; Urter skal du have til Føde som Kvæget; og syv Tider skal gå hen over dig, til du skønner, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil!"

Jeg har før påpeget at det er mærkeligt, at kirken dækker over dem der gør ondt i kirken, især hvis disse er tjenere.

Det er som der er en samhørighed med disse, som om at menigheden samtykker med de onde gerninger hvor de sker, og der ikke ønskes at gøres noget imod den ugerningsmanden.

Men til dette kan vi kun sige, at kirken ikke altid samstemmer med Guds Ord, ikke altid er ligedannet med Gud.

I Daniels bog læser vi at Gud selv taler dommen over Nebukadnezar, det er altså Gud selv der griber ind, og hvor ofte må Gud ikke også udskille den vantro oprører fra menigheden, som gør uret?

Hvor ofte burde menighedens ældste ikke gribe ind? Men hvad nu hvis det er menighedens ældste? eller nogle tjenere?

Hvis det er nogle menige medlemmer af kirken, så har jeg før skrevet om, at disse i mange tilfælde menes at kunne udskiftes, det gør ikke så meget som hvis det var en tjener man skulle udskifte.

I dette tilfælde, hvor det er tjenerne der ikke bliver udskiftet, har man kun en ting at gøre, at finde et andet sted at få sin åndelige føde og fællesskab.

Men tilbage til emnet. Hvor mennesker ikke vil tjene Gud og adlyde hans Ord, der griber Gud selv ind, for menigheden tilhører ham, og han vil have den ren og redelig.

Han vil ikke at folk bliver trådt på, han vil ikke at der skal være uro, splid, krige imellem de menige og tjenerne, eller imellem dem hver gruppe for sig.

Guds menighed, Guds ansvar, men Gud har sat i menigheden ældste til at varetage dette ansvar med menigheden, og hvor de ikke står på vagt, så menigheden i bøn.